Et mandat til at sætte sig imellem.
byvektor er én rådgiver. Praksissen er bygget op om ét mandat pr. projekt — aldrig fra begge sider af samme bord.
Der er et møde jeg har siddet i mange gange. Kommunen på den ene side. Investorerne på den anden. Analyserne er lavet, borgerne er hørt, projektet giver mening, politikerne er positive — og så taler vi forbi hinanden.
Ikke fordi nogen er uvillige. Fordi vi stiller forskellige spørgsmål til det samme stykke jord med forskellige forudsætninger.
Jeg har siddet i det møde fra alle sider. Byplanlægger i Kolding og Hedensted kommune. Chefkonsulent ved Kanalbyen Lillebælt under Realdania. Investment Manager i Odense Kommune med opgaven at bygge bro mellem ejendomsinvestorer og kommunens projekter langs letbanens tracé. Og også fra udvikler-siden med opbygning af projekter for ungdomsboliger flere steder i landet.
Det stod klart dér: kommunen stillede de økonomiske spørgsmål på det forkerte tidspunkt og fik derfor uklare svar fra udviklerne — fordi de to sider regnede ud fra hvert sit grundlag. Og ingen havde et mandat til at sidde imellem og sige: vent — det her skal kvalificeres inden vi går videre.
Det mandat er det byvektor er bygget op om.
Ét mandat pr. projekt. Aldrig begge sider.
Vurderingen tjener kommunens beslutningsgrundlag. Developeren ser den ikke før kommunen har læst den. Forhandlingsrummet kortlægges på kommunens vilkår.
byvektor tager aldrig mandat fra begge sider i samme projekt. Har en developer bedt om en regning på et areal, kan kommunen ikke rådgives om det samme areal. Det gælder allerede fra den første samtale.
Arbejdet ligger på kommunens side af bordet. Det er dér, instrumentet mangler. Reglen om ét mandat er det, der gør en vurdering brugbar i en åben forhandling: analysen holder kun, hvis rådgiveren ikke har en interesse i, hvad den konkluderer.
At kende begge regneark er det eneste der gør oversættelsen mulig.
En rådgiver der kun har siddet på kommunens side kender ikke developerens regneark indefra — og kan derfor ikke sætte pris på kommunens krav med tilstrækkelig præcision. En rådgiver der kun har siddet på developerens side kan ikke læse planambitionen som andet end en omkostning.
Erfaringen er hentet fra begge sider af bordet, og det er den, der gør oversættelsen mulig: kun den, der kender begge regneark, kan sætte pris på et planmæssigt krav med tilstrækkelig præcision. Mandatet er noget andet. Det er kommunens, og det er ét ad gangen.
En vektor har retning og størrelse. Det har en by også — men retningen er ofte uudtalt. Læs hvorfor byvektor →
Første samtale er uden dagsorden.
Sidder I i en vanskelig lokalplanforhandling? Eller overvejer I at sætte et areal i spil og vil kvalificere grundlaget ordentligt? Tag kontakt.